Som tillidsrepræsentant skal du turde stille krav i forhandlinger med ledelsen og være bevidst om, at du ikke bare altid kan kræve mere. Det er vigtigt, at du forhandler for alle på overenskomsten.
En god tillidsrepræsentant er først og fremmest troværdig. Det betyder noget, at du som tillidsrepræsentant selv har en stærk tro på, at fagforeningsarbejde gør en forskel, og at du brænder for at arbejde for sagen.
Som tillidsrepræsentant er dine opgaver bl.a. følgende:
At tilse at overenskomsten og andre aftaler bliver overholdt.
At forhandle og indgå aftaler.
At repræsentere de ansatte på områder, hvor disse ikke er sikret formaliseret indflydelse.
At få afklaret tvivlsspørgsmål af ansættelsesmæssig karakter.
At fremføre klager m.v. overfor ledelsen.
At formidle information.
At fungere som bindeled mellem foreningen og medlemmerne.
At medvirke til at organisere de relevante ansatte i Frie Skolers Lærerforening.